SELVTILLID

Hvem kender ikke situationen: "Nu skal vi igen spille mod Ubberups Lammetæskere. Så får vi klø igen." Selvtilliden er helt i bund, og kampen er tabt på forhånd. Gode spillere bliver usikre i deres spil og enkelte fingerer en skade for at undgå at komme mere på banen.

eller

" De andre spillere på holdet er meget bedre end jeg. Jeg lærer det aldrig"

I begge tilfælde har man set nederlaget i øjnene og givet op på forhånd. Kan træneren vende disse negative tanker til positive, vil resultaterne snart vise sig til det bedre. Faktisk er der ingen enkeltfaktore, som er vigtigere for succes end selvtillid.

Selvtillid kan defineres som:

1. Man kan acceptere sig selv - både med de gode og de dårlige sider
Her er det spillene, som skal arbejde med sig selv. Her vil det være en hjælp, hvis spilleren fokuserer på sine succesoplevelser og ikke på sine fiaskoer. Spilleren kan føre en træningsdagbog, som indeholder alle succesoplevelserne for hver træningsdag,
Eksempel:
Mandag, 2-9
2 skud helt oppe i krogen
  - Satte Marie helt af med en finte
  - Kunne løbe en runde mere end jeg plejer
Onsdag 4-9
  - Under kasteøvelserne tabte jeg ikke bolden een eneste gang
  - Lavede 1 kontramål i træningskampen
Mandag 9-9

Når spilleren så synes, at intet virker, kan dagbogen gennemlæses og behandles mentalt og virke som en bekræftelse på, at der faktisk er rigtig mange ting, som lykkes.


2. Man tror på sine egne evner
Her har træneren en stor rolle i at bygge spillerens selvtillid op. Små fremgange roses og fejl rettes til, så spilleren selv oplever, at det, der før var svært nu er meget lettere. Træningen skal også tilrettelægges, så fremgangen muliggøres. I stedet for at sætte spillerne til at udføre øvelserne med så mange gentagelser som muligt, skal træneren rette deres opmærksomhed på, at hver gentagelse skal udføres med koncentration og uden sjuskeri.
Eksempel:
Spillerne skal skyde på mål, og det konstateres, at der skydes forbi eller over målet eller lige på målmanden. Ud af 12 skytter laves 1 mål. Spillerne får nu at vide, at hvis de skyder forbi målet eller lige på målmanden, så koster det 5 armstrækninger. Efterfølgende skudserie resulterer i 6 eller mange flere mål. Spillerne har koncentreret sig, og har fået succes, som de kan bruge til noget.

Sat op i mere skematisk form for en enkelt spiller:

  Ukoncentreret Koncentreret
Opgave Skud på mål i x minutter Skud på mål i x minutter
Resultat 15 skud
6 mål
10 skud
7 mål
Opfattelse Der var mange, der ikke gik ind Der var mange, som gik ind
Reaktion Jeg scorer ikke så godt Jeg er god til at score
Mentalt resultat Tvivl på sig selv
Usikkerhed
Ro og viden om sig selv
Sikkerhed


Kan man lære spillerne at koncentrere sig om opgaverne, vil disse blive løst med et bedre resultat og derved igen øge deres tro på egne evner.


3. Man føler sig tryg
Ved man hvad man kan og kender man sin opgave og føler, at den er inden for de rammer, man kan, føler man sig tryg.

Men denne tryghed kan vakle, hvis man bliver udsat for påvirkninger udefra. Også her spiller træneres rolle ind.

Hvis stillingen er 15-15 og træneren i misforstået socialitet tager holdets dårligste straffekastskytte til at tage det afgørende straffekast, fordi spilleren er den eneste, der endnu ikke har skudt straffe eller scoret, kan man være helt sikker på, at spilleren er ved at besvime af skræk og bestemt ikke føler sig tryg ved situationen. Scorer hun ikke, får hun bekræftet for sig selv, at hun ikke kan, og skulle hun mod forventning score, vil det være svært for hende at tro på, at det ikke var et held. Holdets tillid til, at træneren foretager de rigtige dispositioner vil sikkert også lide et knæk.

Hvis spillerne føler, at fejl eller fiasko vil resultere i total nedsabling fra trænerens side, vil de ikke føle sig trygge under kampen, og denne nervøsitet vil hurtigt kunne ses på deres spil.

Derfor må træneren sørge for, at trygheden bevares:
- Giv spillerne kendte roller og opgaver.
- Tabt kamp ikke lig med skældud .
- Sæt krav, men ikke umulige krav.
- Vis spillerne at du har tillid til dem og tror på at de gør deres bedste.
- Giv opmuntring - ikke skældud.
- Korriger positivt.
- Stop negativitet.
- Bring spillerne så trygt igennem kampen som muligt.

Jeg kan huske en stribe fra tegneserien Fæhunden, hvor der blev spillet en fodboldkamp. Fæhunden stod på mål og modstanderne vandt med 25-0,  modstandernes libero lavede hat-trick, modstanderne havde flere piger på holdet, som alle scorede og selv deres målmand scorede. Alle, både hold og træner, var enige om at det var Fæhundens skyld, at de tabte. Fæhundens kommentar til dette var spørgsmålet: Hvem var alle de, som lavede 0 mål i den anden ende???

Et ganske vigtigt spørgsmål. Håndbold er en holdsport, og man kan ikke udpege en enkelt spiller som værende den skyldige. Træneren må kende sit holds og sine spillers evner og ikke skælde ud over, at de ikke spillede over disse eller sætte den enkelte på en umulig opgave. En tabt kamp er ikke ensbetydende med at man har spillet en dårlig kamp. Og selv om den skulle være spillet dårligt, skal træneren efter kampen ikke starte personlige angreb på de enkelte spiller, ligesom han skal stoppe spillernes egne personlige angreb på medspillere. Det nedbryder selvtilliden. Skal en spiller have en tordentale, gøres det efterfølgende, hvor spiller og træner er alene, og man skal da huske, at alt ikke må være negativt. Søg i stedet efter grunden til at det ikke virkede og arbejd ud fra dette og bibehold spillerens selvtillid.

"Beskedenhed er en dyd"
Der er ingen tvivl om, at en god spiller, som fortæller hele omverden, at hun er god, vil modtage mange negative reaktioner, og det er heller ikke vejen frem til større selvsikkerhed, da hun helt sikkert vil få påpeget de ting, hun ikke er god til. Men det er absolut ikke nogen fejl at fortælle sig selv, hvad man er god til. Herved kan man opnå en positiv selvopfattelse, som vil smitte af på ens egen adfærd og tro på, at man godt kan og at ting, man ikke er så god til, kan bedres.

Forhold, som nedbryder selvtilliden:
- Frygt for fiasko.
- Urealistiske mål.
- Latterliggørelse.
- Skældud.
- Overmod.
- Skader.
- Dårlige resultater.
- Ensformig træning.
- Forventninger til andre.
- Høje sure miner.
- Negativ selvanalyse eller overanalysering.
- Frygt for kritik .
- Overbelastende krav.
- Fremsætter ikke egne behov.
- Altid blive sammenlignet med andre.

Forhold, som opbygger selvtillid:
- Positiv holdning.
- Glæde.
- Erfaring - viden.
- Humor.
- Kvalitetstræning.
- Målsætning.
- Gode præstationer.
- Mental træning.
- Afspænding.
- Udfordrende mål.
- Lære at sige nej.
- Selvaccept.

Hvornår er selvtilliden så i orden?
Følgende kendetegner en person med selvtillid:
- Søger udfordringer og prøver gerne noget nyt.
- Kan modstå pres.
- Giver ikke op.
- Kan håndtere både succes og fiasko.
- Kan håndtere opståede problemer.
- Er i balance med sig selv.
- Kender sine stærke sider.
- Kender sine svagheder.
- Er ikke bange for at bede om hjælp.
- Kan deltage i en debat og forsvare upopulære synspunkter.
- Kan erkende egne præstationer.
- Kan erkende andres præstationer.

Spilleren ved, at hun kan - hun ved, at andre ved, at hun kan - og hun ved, at hun kan, fordi hun har kunnet før.


 

Översättare:

Hvis denne side skal være på Svensk så send mig en mail med den svenske tekst eller anvend denne FORMULAR.