LEDELSE AF SPILLET
I træningstimen indøves færdigheder, som gerne skulle omsættes til egentligt
kampspil. Desværre forsømmer mange dette område. Spillerne skal efter de "kedelige"
træningsøvelser endelig have lov til at spille og så går det bare derudaf. Det indlærte
virker måske ikke rigtigt og uden ledelse vil spillerne hurtigt begynde at spille
det, de er bedre til. Det skyldes, at mange trænere står famlende og usikre overfor
denne del af træningen. Den kan jo ikke så nemt planlægges.
Netop derfor
er det af stor betydning, at ledelsen af spillet seriøst er med i træningsplanlægningen.
Den dygtige træner kan måske klare denne situation, fordi han/hun har overblikket,
andre må træne sig op til at få overblik i de pågældende situationer. Det er en
del af de samme egenskaber, der kræves af udskiftningslederen. Brug af video har
i denne forbindelse sin berettigelse. Alt for mange bruger kun video til analyse
af modstanderen. Ved at se situationerne på skærmen og evt. gentage disse, har træneren
god til at overveje fejl og rettelse af disse. I starten kan træneren endvidere
overveje på hvilken måde man kunne gribe ind. Herved optrænes evnen til at se detaljerne
under spillet. Samtidig bevidstgøres fejlagtige detaljer, så træningen kan indrettes
derefter.
Af hensyn til spillernes motivation og konkurrencelyst er det også
vigtigt at spille kamp, hvor træneren kun indtager dommerens rolle.
Husk at adskille de to situationer
Ledelsen af spillet tager altså
udgangspunkt i træningsplanen, og de tekniske/taktiske elementer man ønsker skal
fremmes, og kan derfor delvis planlægges. Der stoppes altså hovedsageligt for de
detaljer, som har relation til de netop trænede tekniske/taktiske færdigheder og
øvelser.
Der kan være 3 hovedårsager til et stop med efterfølgende kommentarer:
1. fordi der er vist en god detalje, eller
2. fordi spillet ikke fungerer
i retning af de trænede elementer, eller
3. fordi der laves meget grove fejl
eller sløseri.
Hvordan skal spillet så ledes?
| 1. | Forklar inden spillets igangsætning, hvilke ting du lægger vægt på. Også selv om du synes det er indlysende. Det skærper spillernes motivation og evnen til at spille efter en forudbestemt plan. |
| 2. | Stop for ganske få detaljer inden for dette område. Ved stop for alle fejl bliver spillet meget rodet og kan nemt få udseende af et trænerforsøg på demonstration af egen dygtighed. |
| 3. | Efter et stop lad spillerne komme med løsningsforslag til forbedring
af det pågældende område. Men sørg for at komme hurtigt i gang igen, da
det ikke må blive en diskussionsaften. Du skal selv have et løsningsforslag. Dette løsningsforslag kan måske forklares, men mange gange kræves en langsom forevisning af rigtig detalje for at opnå en rimelig effekt. Dernæst kan spillerne forsøge at gennemføre detaljen i en normal situation. Træneren kan evt. indtage en spillers position for at tydeliggøre løsningsforslaget. |
| 4. | Læg vægt på hovedprincipper ved kollektive stop. Her tænkes specielt på spillerytme, spilopfattelse, løbebaner, spil uden bold osv. |
| 5. | Individuelle rettelser bør foretages under spillet. Så sker der ikke så stor blokering hos den spiller, der rettes. Fremgang sker derfor hurtigere, ligesom motivationen i højere grad bevares. |
Under ledelse af spil kan forskellige opstillinger eller forudsætninger vælges
og ændres, så mulighederne for de ønskede situationer ofte opstår. Ønsker træneren
f.eks. at forbedre fløjspillet, kan det være en ide at lade forsvaret dække op i
en undertalssituation.
Selv under frit spil, hvor træneren kun er dommer,
kan forskellige begrænsninger/forudsætninger tages. På denne måde kan styrkeforholdet
mellem et 1. hold og et 2. hold måske begrænses/opvejes. Men vær opmærksom på spillernes
reaktion. 1. holdet vil måske føle de bliver straffet, hvis de for ofte skal spille
i undertal eller med begrænsninger i deres spil.