SPILLEREN SOM FORSVARER
Følgende er værd at lære spillerne, når de spiller forsvarsspillet:
Spilleren
skal:
| 1. | Reagere på spilsituationerne, men også prøve at påvirke dem aktivt. |
| 2. | Skifte forsvarsposition i forhold til modstanderne og bolden. |
| 3. | Hele tiden placere sig mellem målet og modstanderen. Angriberen må aldrig
være nærmere målet end forsvarsspilleren. (Undtagelse er modstanderens stregspiller,
som kan dækkes foran, på siden eller bagved.) |
| 4. | Hele tiden holde armene oppe eller ude til siderne for at vise angriberne,
at man ikke lader nogen komme forbi. |
| 5. | Overholde forsvarsaftalerne og hjælpe medspillerne. |
| 6. | Hele tiden holde øje med bolden og den tildelte angriber. |
| 7. | Snakke sammen i forsvaret. Fortælle hvem man dækker og hvad medspillerne
skal være opmærksomme på. |
| 8. | Prøve at få angriberne til at begå fejl. |
| 9. | Hvis modstanderne får bolden skal man hurtigt tilbage i forsvaret. Kun
hvis man står umiddelbart tæt på modstanderens boldholder, kan man prøve
at forhindre/forsinke deres kontraangreb. |
| 10. | Aldrig løbe retur med ryggen til modstanderne. Senest når man når midterlinien
skal man løbe sidelæns/baglæns og være bold- og modstanderorienteret. |
| 11. | Få angriberne til at angribe der, hvor man ønsker de skal angribe. |
| 12. | Erobre bolden hvis modstanderne spiller langsomt eller sjusket. |
| 13. | Prøve at opfange modstandernes lange eller langsomme afleveringer uden
at blotte eget forsvar. |
| 14. | Blokere skud med begge arme hvis muligt. Ikke være bange for bolden
- ikke dukke sig og ikke lukke øjnene. |
| 15. | Lære sin modstander at kende, så man ved, hvad hun gør og kan gøre. |