Hopskuddet kan udføres efter 3-skridtstilløbet eller uden tilløb.
Det sidste er det sværeste at få højde på, men kan virke meget overraskende
på forsvaret.
Det er vigtigt at arbejde med sit "svæv", så man
kan holde sig i luften så længe som muligt.
Svævet opnår man ved
at trække det modsatte knæ (ikke springbenet) så højt op som muligt
for derefter, når man er højest oppe - at trække benet ud igen.
Samtidig foretages skuddet.

